Senest revideret 30.09.2009
17. januar
Antonius dag - efter den hellige Antonius, der som 20-årig slog sig ned som eneboer og udstod mange prøvelser. Han døde år 356, 115 år gammel, og er helgen for dyrepassere og børstenbindere.
|
|
2009
Koncerthuset i DR-Byen på Amager bliver indviet med kongefamilien som æresgæster til åbningskoncerten. Huset har været seks år undervejs og har kostet 1,6 milliarder kroner inklusive en kæmpe budgetoverskridelse.
|
|
2008
Fire nye danske nationalparker bliver udpeget af Folketingets miljøudvalg. Det er Mols Bjerge, ved Skjern Å, Kongernes Nordsjælland og områder i Vadehavet. Klithederne i Thy blev sidste sommer udpeget som Danmarks første nationalpark.
|
|
2007
Socialdemokraten Marie Stærke bliver indsat som ny borgmester i Køge. Med sine 27 år er hun Danmarks yngste borgmester.
|
|
2004
32-årige Anita Christensen bliver dobbelt verdensmester i bantamvægt ved en tvivlsom sejr over amerikaneren Ada "Ace" Velez i Århus. Hun bliver samtidig Danmarks første kvindelige verdensmester i boksning.
|
|
1997
Israel overdrager sit militære hovedkvarter i Hebron til palestinenserne, og 30 års israelsk besættelse af Vestbredden er hermed afsluttet.
---
En domstol i Irland bevilger den første skilsmisse i det katolske lands historie.
|
|
1995
Den japanske by Kobe bliver ramt af et kraftigt jordskælv. Mere end 5.000 omkommer.
|
|
1991
FN-allierede styrker indleder Operation Ørkenstorm mod Irak, der har holdt Kuwait besat siden august 1990. 2.500 jager- og bombefly kaster 18.000 tons bomber mod blandt andet Iraks hovedstad Bagdad.
|
|
1977
Forretningskæden Frellsens Kaffe beslutter at lukke sine 100 forretninger over hele landet som konsekvens af de stærkt stigende kaffepriser.
|
|
1971
Den amerikanske sanger, skuespiller og lystfisker Bing Crosby erklærer handelskrig mod Danmark i protest mod dansk laksefangst ved Grønland.
|
|
1928
"Brugsforenings-Bladet" udkommer første gang. Fra 1945 hedder det Samvirke, og det gør det den dag i dag, hvor Coops (før FDBs) medlemsblad er Danmarks største månedsmagasin med næsten en halv million abonnenter.
|
|
Født den 17. januar:
1964 Michelle Obama - amerikansk præsidentfrue
1962 Jim Carrey - canadisk komiker og skuespiller
1959 Jacqueline Friis-Mikkelsen - modelmutter
1956 Paul Young - engelsk sanger
1945 Ib Michael - forfatter
1942 Cassius Clay alias Muhammad Ali - amerikansk verdensmester i sværvægtsboksning
1940 Troels Trier - spøjs sanger, musiker og maler
1939 Niels Helveg Petersen - radikal politiker
1927 Eartha Kitt - amerikansk sangerinde og skuespillerinde (død 2008)
1919 Elsa Gress - forfatter (død 1988)
1899 Nevil Shute - engelskfødt australsk forfatter (død 1960)
1899 Al Capone - amerikansk gangster (død 1947)
1876 Morten Korch - forfatter med lykkelige slutninger (død 1954)
1706 Benjamin Franklin - amerikansk opfinder, fysiker, politiker og filosof (død 1790)
|
Død den 17. januar:
2009 Trine Michelsen - nøgenmodel og skuespillerinde (42 år)
2008 Bobby Fischer - amerikansk skakmester (64 år)
1991 Olav den Femte - konge af Norge 1957-1991 (87 år)
1893 Rutherford B. Hayes - USA's 19. præsident 1877-1881 (70 år)
1874 Chang og Eng Bunker - de "originale" siamesiske tvillinger (62 år)
|