|
Senest revideret 21.03.2009
21. marts
Benedicts dag - efter grundlæggeren af benedektinerklosteret på Monte Casino.
|
|
2007
Danmark får tildelt værtsskabet for FN's klimatopmøde i 2009. Det forventes, at konferencen skal munde ud i en ny global klimaaftale til afløsning for Kyoto-aftalen, som udløber i 2012.
--- Den største terrorøvelse i Danmark nogensinde finder sted på Østerbro i København. Scenariet er en terrorbombe sprængt i en bus. En sprængt bus, ødelagte køretøjer og over 200 sminkede figuranter gør øvelsen realistisk. |
|
2003
Folketinget konfirmerer VK-regeringens beslutning om at deltage aktivt i krigen i Golfen. Danmark vil sende korvetten Olfert Fischer og ubåden Sælen. Fartøjerne skal med 150 mand operere under amerikansk kommando.
--- Færgen Anholt skal på pension og sejler efter 21 år sin sidste tur på ruten Grenå-Anholt. Det er Danmarks eneste færge, der har været kapret. Det skete i 1995, hvor en styrmand i desperation over sin fyring bemægtigede sig kontrollen. |
|
1986
Der udbryder en kraftig brand i tagkonstruktionen på Københavns Hovedbanegård. Alle elektriske ledninger bliver ødelagt, og S-togene må aflyses. Der sker skader for 25 mill. kr.
|
|
1971
Makkerparret Kaj og Andrea optræder første gang i en børneudsendelse i tv.
|
|
1970
I Amsterdam vinder Irland det europæiske Melodi Grand Prix med sangen "All Kinds Of Everything", sunget af sangerinden Dana. Danmark deltager ikke.
|
|
1965
Anført af Martin Luther King begynder omkring 2.500 mennesker en march for farvedes borgerrettigheder. Marchen udgår fra Selma i den amerikanske sydstat Alabama.
|
|
1964
I Tivolis koncertsal i København vinder Italien det europæiske Melodi Grand Prix med sangen "Non ho l'eta", sunget af Gigliola Cinquetti. Bjørn Tidmand deltager for Danmark med "Sangen om dig", som bliver nummer ni.
|
|
1961
The Beatles spiller første gang i Cavern Club i Liverpool. Efter nogle måneder bliver de fast engageret.
|
|
1945
Englands luftvåben foretager et ødelæggende luftangreb på Gestapos danske hovedkvarter, Shellhuset i København. Ved et uheld bliver også Den franske Skole på Frederiksberg ramt, og mange børn og lærere omkommer.
|
Født den 21. marts:
1980 Ronaldo de Assis Moreira - brasiliansk fodboldspiller
1964 Jesper Skibby - cykelrytter
1957 Karin Jagd - skuespillerinde
1948 Bjørn Uglebjerg - musiker og Gasolins første trommeslager (død 1994)
1946 Timothy Dalton - engelsk skuespiller
1942 Ulla Dahlerup - forfatter og tidligere provokatrice
1940 Benny Holst - musiker og sanger
1685 Johann Sebastian Bach - tysk komponist (død 1750)
|
Død den 21. marts:
2009 Eugen Tajmer - sanger og impresario (79 år)
1991 Leo Fender - amerikansk instrumentmager bag Fender-guitaren (81 år)
1901 Benjamin Harrison - USA's 23. præsident 1889-1893 (67 år)
|
× Tilfældig dato × |