|
Senest revideret 23.03.2009
23. marts
Fidelis dag - muligvis efter martyr under kejser Diocletians kristenforfølgelser omkring år 300.
|
|
2009
Københavns overborgmester siden 2006, Ritt Bjerregaard, meddeler, at hun ikke genopstiller ved næste valg i november.
|
|
2007
Den længe ventede PlayStation 3 bliver frigivet til salg i Europa. Mange butikker har åbent allerede fra midnat, så entusiasterne kan komme af med de 5.500 kroner, maskinen koster.
|
|
2006
En 20-årig konstabel fra Livgarden bliver dræbt af en vejsidebombe i Irak. Det er den tredje danske soldat, som har mistet livet siden udstationeringen i 2003.
|
|
2004
25-årige Mijailo Mijailovic bliver idømt livsvarigt fængsel for mordet på Sveriges udenrigsminister Anna Lindh sidste år. Dommen bliver senere stadfæstet ved Højesteret.
--- Folketinget vedtager, at Mary Donaldson ved indgåelse af ægteskab med kronprinsen den 14. maj modtager dansk statsborgerskab. |
|
2001
Den russiske rumstation MIR styrter planmæssigt ned i Stillehavet, efter gennem 16 år at have huset mere end 100 personer i forskellige perioder. Amerikanske astronauter har de senere år også deltaget i arbejdet ombord.
|
|
1992
Højesteret dømmer Københavns Kommune til at genansætte brandmand Max Blicher Hansen, som blev fyret på grund af sit medlemskab af Den Kristelige Fagforening.
|
|
1983
USA's præsident Ronald Reagan erklærer sin støtte til et revolutionerende raketforsvarssystem, det såkaldte Stjernekrigsprojekt. Han meddeler, at USA vil påbegynde udviklingen af systemet.
|
|
1965
Den amerikanske astronaut John Young spiser som den første en bøfsandwich i rummet. Han har smuglet den med som supplement til pulverkosten.
|
|
1964
John Lennon udgiver sin første bog, den finurlige "In His Own Write". Året efter udkommer en fordansket (forvansket iflg. oversætteren Erik Thygesen) udgave med titlen "Af mig selv".
|
|
1963
Danmark vinder Det Europæiske Melodi Grand Prix i London med "Dansevise", sunget af Grethe Ingmann, akkompagneret af ægtemanden Jørgen Ingmann. Teksten er af Sejr Volmer Sørensen med musik af Otto Francker.
|
|
1961
Elvis Presley indspiller sangen "Can't Help Falling in Love".
|
|
1956
Pakistan udråbes til islamisk republik, og Iskander Mirza aflægger ed som den første præsident. Landet fortsætter som medlem af Det Britiske Statssamfund.
|
|
1948
Folketinget vedtager loven om Hjemmestyre for Færøerne. Hidtil har øerne haft status som en dansk amt, men bliver nu et selvstyrende folkesamfund i det danske rige.
|
|
1943
Trods den tyske besættelse afholdes folketingsvalg med en valgdeltagelse på 89,5 pct. Det danske nazistparti opnår kun 43.000 stemmer, som giver tre folketingsmedlemmer.
|
|
1839
Brugen af udtrykket "OK" (oll korrect) er første gang registreret i den amerikanske avis Boston's Morning Post.
|
|
1804
Den 26-årige tyske sproglærer Gerhard Bonnier åbner boghandel i København - det er begyndelsen til "Bonniergruppen", der i dag er Nordens største mediekoncern.
|
Født den 23. marts:
1974 Camilla Martin - badmintonspiller
1960 Allan Olsen - glarmester og skuespiller
1959 Jes Dorph Petersen - journalist og tv-vært
1953 Chaka Khan - amerikansk sangerinde
1912 Wernher Von Braun - tysk videnskabsmand i USA's rumforskning (død 1977)
1910 Akira Kurosawa - japansk filminstruktør (død 1998)
1908 Joan Crawford - amerikansk skuespillerinde (død 1977)
|
Død den 23. marts:
1964 Peter Lorre - ungarnskfødt Hollywood-skurk (59 år)
|
× Tilfældig dato × |