|
Senest revideret 05.12.2009
1. april
Hugos dag - efter den fromme biskop Hugo fra Grenoble, som græd over verdens ondskab. Han døde i år 1132.
|
|
2006
En ny navnelov træder i kraft. Det bliver blandt andet nemmere at tage navn efter sine forfædre, fjerne eller tilføje bindestreg eller gøre mellemnavn til efternavn. Navne, som bæres af mere end 2.000 personer, kan fremover frit anvendes.
|
|
2004
Ved en boring på Lodbjerg Hede i Vestjylland støder man på et vandførende lag med 8 pct. alkohol. Spritten menes at være dannet ved gæring i et tørvelag. Læs mere
|
|
2001
Den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic bliver arresteret i Beograd. Han er anklaget for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelser af Geneve-konventionen. Han udleveres senere til FN.
|
|
1993
Prins Joachim overtager officielt godset Schackenborg ved Møgeltønder.
|
|
1990
Den regionale tv-station, TV 2-Østjylland, sender sine første udsendelser.
|
|
1981
Dansk Supermarked åbner den første Netto-butik på Godthåbsvej i København.
|
|
1979
Irans religiøse leder, ayatollah Khomeini, udråber Iran til islamisk republik og afskaffer dermed 2.500 års monarki.
|
|
1977
Den danske krone bliver devalueret med 3%.
|
|
1976
Bistandsloven træder i kraft i Danmark.
|
|
1973
De danske 1- og 2-ører bliver afskaffet.
|
|
1970
Kommunalreformen reducerer antallet af kommuner fra 1300 til 275.
--- Danmarks Radio indfører særlig licens for farve-tv. |
|
1958
Den jyske by Skjern opnår købstadsrettigheder. Det er Danmarks sidste købstad, da begrebet forsvinder ved kommunalreformen i 1970.
|
|
1957
Begrebet folkepension træder i kraft, og alle danskere over 67 år er berettiget til pension.
|
|
1955
Tronfølgeren, prinsesse Margrethe, bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.
|
|
1925
Staten overtager alle private radiostationer og opretter Statsradiofonien. Monopolet løber indtil 1982, hvor lokalradioer bliver tilladt, og for tv bliver der først konkurrence fra 1988, hvor TV 2 går i luften.
|
|
1916
Metersystemet er nu det officielle målesystem i Danmark.
|
|
1904
Danmarks kedeligste avis, Statstidende, udkommer første gang. Avisen er statens organ for officielle kundgørelser. Fra 2004 udkommer den kun på internettet.
|
|
1901
Danskerne skal fra i dag svare indkomst- og formueskat til staten.
|
|
1857
Efter en konference mellem en række handelsmagter bliver Øresundstolden afskaffet. Danmark modtager en erstatning på 67 mio. kroner for tab af den givtige forretning, som har kørt siden 1429. Efter tabet af Skåne i 1658, har vi dog måttet dele med Sverige.
|
|
1851
Danmark indfører brug af frimærker til forudbetaling af forsendelserne. Hidtil er modtageren blevet opkrævet portoen kontant.
|
Født den 1. april:
1965 Brian Nielsen - sværvægtsbokser
1962 Pernille Aalund - tv-vært, forfatter og redaktør
1956 Regnar Grasten - filmproducent
1947 Søren Gericke - kok
1938 Ali MacGraw - amerikansk skuespillerinde
1935 Mogens Frohn-Nielsen - Fulton-skipper
1935 Ole Palsby - designer
1932 Debbie Reynolds - amerikansk skuespillerinde
1920 Hans Lyngby Jepsen - forfatter (død 2001)
1918 Ib Henrik Cavling - romanforfatter med lykkelige slutninger (død 1978)
1815 Otto von Bismarck - Tysklands statsminister og kansler 1862-1890 (død 1898)
|
Død den 1. april:
1984 Marvin Gaye - amerikansk sanger (44 år)
1947 Georg den Anden - konge af Grækenland 1922-1924 og 1935-1947 (56 år)
1917 Scott Joplin - "King of Ragtime" - amerikansk komponist og musiker (48 år)
|
× Tilfældig dato × |