Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 8. april på DagsDato.dk!
Senest revideret 08.07.2011
8. april
Janus dag - efter den italienske biskop Januaris. Han blev kastet for løverne for sin tro, men da de ikke ville røre ham, blev han i stedet halshugget. Hans blod blev opsamlet på flasker, og når krig eller anden ulykke siden truede, blev det størknede blod igen flydende.
Flag  International Romadag - romaernes (sigøjnernes) årlige festdag. Dagen har været markeret siden romaernes første verdenskongres i 1971.
2005
Pave Johannes Paul den Anden bliver bisat fra Peters­kirken i Rom. Et kæmpe opbud af stats- og regeringsledere og religiøse ledere fra mange trosretninger deltager i ceremonien.
---
Prins Joachim og prinsesse Alexandra bliver formelt og officielt skilt.
2004
ARoS, Århus nye kunstmuseum, slår dørene op for almindelige gæster efter den fore­gå­ende dag at være blevet indviet af dronning Margrethe.
1994
Den 27-årige amerikanske sanger og guitarist Kurt Cobain fra heavyrock-bandet Nirvana bliver fundet død i sit hjem i Seattle. Han har skudt sig nogle dage tidligere.
1986
Den amerikanske skuespiller Clint Eastwood bliver valgt til borgmester i byen Carmel i Cali­for­nien. Byen har 4.700 indbyggere.
1983
Under den hidtil værste oversvømmelse i USA's historie meldes 15 omkomne og 25.000 evakuerede fra deres hjem i Mississippi, Alabana og Louisiana.
1967
England vinder i Wien Europæisk Melodi Grand Prix med sangen "Puppet on a String", sunget af Sandie Shaw på bare fødder. Danmark deltager ikke.
1713
Danmark får sine første seddelpenge; de kan dog ombyttes med guld.
Født den 8. april:
1963 Julian Lennon - amerikansk musiker og søn af Cynthia og John Lennon
1961 Lars Bom - skuespiller
1956 Peter Aalbæk Jensen - filmproducent med høj cigarføring
1938 Kofi Annan - ghanesisk generalsekretær for FN 1997-2007
1918 Betty Ford - amerikansk præsidentfrue (død 2011)
1912 Sonja Henie - norsk skøjtestjerne (død 1969)
1905 Hans Scherfig - forfatter (død 1979)
1818 Christian den Niende - konge af Danmark 1863-1906 og "Europas svigerfar" (død 1906)
Død den 8. april:
2001 Marguerite Viby - skuespillerinde og revystjerne (91 år)
1973 Pablo Picasso - spansk surrealistisk maler (91 år)
1697 Niels Juel - norskfødt dansk admiral og søhelt (67 år)