Sket.dk bliver ikke længere opdateret.  Læs om 8. september på DagsDato.dk!
Senest revideret 08.09.2009
8. september
Marias dag - efter østerlandsk skik fejres Jomfru Marias fødselsdag på denne dag.
Flag  Andorra har nationaldag - og markerer dagen i 1278 hvor landet blev delt mellem biskopperne af Urgel og greverne af Foix. Foix-delen er i dag fransk.
2009
19-årige Caroline Wozniacki spiller sig i kvartfinalen ved US Open ved at besejre nummer seks i verden, russeren Svetlana Kuznetsova i en kamp over 2 timer og 23 min. Det er første gang, det danske tennishåb er nået så langt i en Grand-Slam-turnering.
2006
Landsholdsspilleren Thomas Gravesen bliver præsenteret af sin nye arbejdsgiver, den skot­ske mesterklub Celtic. Han skal spille med nummer 16 på ryggen.
2005
USA anmoder NATO om at stille transport til rådighed for at skaffe nødhjælp frem til ofrene for orkanen Katrina på USA's sydkyst. Det er første gang, NATO's udrykningsstyrke bliver brugt til en huma­ni­tær opgave.
1987
SF vinder fem mandater ved folketingsvalget, og det nye parti Fælles Kurs kommer ind med fire inklusive formand Preben Møller Hansen. Poul Schlüters Firkløverregering fortsætter trods et tab på fem mandater.
1972
Folketinget vedtager Danmarks medlemskab af EF. Beslutningen skal dog først konfirmeres ved en folkeafstemning den 2. oktober.
1968
Jørn Hjorting præsenterer den første Dansktop-liste på P3. Listen er udarbejdet efter plade­forretningernes salgstal, og Keld Heick er på toppen med "Vi skal gå hånd i hånd".
1966
Første afsnit af tv-serien Star Trek bliver sendt i USA. Serien kører i tre år uden den store opmærksomhed. I 90erne får serien kultstatus og bliver støvet af og genudsendt.
1942
Årets høst af danskdyrket tobak bliver opgjort til 700 ton.
1908
Den nyligt afgåede justitsminister Alberti melder sig til politiet og tilstår bedrageri for 15 mio. overfor sparekassen, hvor han tidligere var direktør.
Født den 8. september:
1966 Carola Häggkvist - svensk sangerinde
1936 Henrik H. Lund - tekstforfatter
1932 Patsy Cline - amerikansk sangerinde (død 1963)
1925 Peter Sellers - engelsk skuespiller (død 1980)
1783 N.F.S. Grundtvig - præst, salmedigter og tænker (død 1872)
1157 Richard Løvehjerte - konge af England 1189-1199 (død 1199)
Død den 8. september:
2003 Leni Riefenstahl - tysk filminstruktør bag Hitlers propagandafilm (101 år)
1949 Richard Strauss - tysk komponist og dirigent (85 år)